Hvad hånden former ………

Sigrid Hovmand er keramiker, men ville selv kalde sig pottemager og udfører i dag udelukkende stentøjsarbejder. Hun er udlært hånddrejer fra et af Danmarks fineste keramiske værksteder, Kählers værksted i Næstved. Her kom hun som lærling på et tidspunkt, hvor familiedynastiet et par år i forvejen havde afhændet værkstedet til Næstved kommune. Men det var stadig de samme mennesker, som arbejdede på stedet og det var de samme værksteder, hvor Herman A. Kähler og Hansen Reistrup havde udført deres epokegørende arbejder i slutningen af 1800-tallet. Det var et sted med en stærk historie og hvor man følte kravet om kvalitet og dygtighed hvilende på sig. Her i " drejeværkstederne", i gårdhaven, ovenlyssalen og i kældrene blandt de gamle potter, fliser, forme og halvfærdige arbejder tog Sigrid Hovmand sine første skridt ind i keramikerens række. Efter at have bestået svendeprøve som pottemager i 1977 tilbragte hun et studieår i U.S.A., inden hun i 1979 oprettede sit værksted på Samsø.

Samsø er et passende sted for Sigrid Hovmand at arbejde. Her er hun vokset op og her hvor naturen skifter mellem blid sommerluft, ruskende efterårsstorme og bidende vinterkulde, og hvor man har havets brusen for ørerne, udfører hun sine stærke, meget personlige arbejder. Det er stentøjet hun arbejder med. Det passer til hendes måde at håndtere leret på. Hun brænder i gasovn, et bevist valg, for kun på den måde kan hun få den farveskala og de toner frem i leret, som hun ønsker.

For en keramiker er der tre begreber, som forekommer væsentlige - formen, dekorationen og brugbarheden. Alle tre ligger dybt i Sigrid Hovmands bevidsthed.

Form og anvendelse
Formen må nok siges at være det grundlæggende for Sigrid Hovmand. Den skal være perfekt, genstanden skal kunne ses fra alle sider, den skal stå godt på underlaget og den skal ligge godt i hånden. "Potter skal ses med hænderne" siger Sigrid Hovmand, så får man den fornemmelse, som pottemageren har under arbejdet ved drejeskiven. Og dreje, det kan Sigrid Hovmand. Hos Kähler lærte hun at stille store krav til sig selv og kun acceptere de arbejder, som helt opfylder hendes intentioner og krav. Formen har som nævnt en høj prioritering, og når det drejer sig om brugsgenstande er det vel også det væsentlige - hvad er en kande, som hælder dårligt, en skål som vipper, et krus man ikke kan holde om, en tepotte som drypper, ja, det er simpelthen dårligt håndværk. Men genstande med sådanne skavanker forlader heller ikke Sigrid Hovmands værksted. Her kan man være tryg.

Glasurer
Sigrid Hovmand anvender tre forskellige, en gråhvid, en blå og den smukke sort/brune tenmuku.
I tenmuku glasuren opnår hun det smukke farvespil fra den helt sortbrune over mørk rødbrun til den lyse rødbrune, hvis hun da ikke foretrækker at lade den helt dybe mørkebrune, næsten sorte dominere genstanden.

Dekoration
Sigrid Hovmand benytter flere former for dekoration af sine arbejder, men de mest fremtrædende er intarsiametoden og afdækningsmetoden. For begge metoders vedkommende drejes genstanden først op i stentøjsler og når den er læderhård afdrejes den til den endelige form.
Intarsia, betyder indlægning af et andet materiale eller en anden farve, som udgør motivet. Sigrid Hovmand lægger farvet ler ned i riller, som er skåret i den læderhårde skærv. Tidspunktet for udførelsen er meget vigtig, for leret skal have den rette fugtighed, så der ikke opstår svind ved farveovergangene under den efterfølgende brænding. Resultatet er et præcist, stramt udtryk, som har rødder langt tilbage i keramikkens historie. Potterne er tidløse, her er ikke tale om et overfladisk modefænomen.

Afdækningsmetoden er kommet til efter tiden på kunstakademiet i Warszawa.
Når genstanden er afdrejet til den endelige form, brændes den første gang, den forglødes ved 9500, hvorefter den er lettere at håndtere men stadig porøs nok til at opsuge glasur og farve. Så optegnes mønstret og også her er Sigrid Hovmand meget omhyggelig med at mønster følger form. Derefter afdækkes med klistermærker og formlatex, som kan fjernes undervejs, og nu pålægges farveoxyder og okker med sprøjtepistol. Når det ønskede resultat er opnået, brændes genstanden, som alt det andet, i gasovnen ved 1300o med iltreduktion d.v.s. med underskud af ilt. Alt efter hvor mange afdækninger og hvor mange farvetoner der er bliver anvendt, kan dekorationen gå fra det meget enkle til det yderst komplicerede.

Sigrid Hovmand kender sit materiale til bunds og har stor respekt for, hvad man kan byde leret, og hvilke dekorationer der er passende for stentøj. Hun bygger på en tusindårig tradition, og uden nogensinde at slippe arven fra fortiden får hun nye, personlige udtryk frem i sine arbejder. "Hvad hånden former er åndens spor" skrev Johannes V. Jensen - Sigrid Hovmand sætter med sine arbejder væsentlige spor inden for keramikkunsten.

Lise Funder juni 2010